Flere på førtidspension
København løsner grebet og giver flere førtidspension. Efter en årrække, hvor Danmarks rødeste kommune har været ekstremt restriktiv over for syge arbejdsløse – og sendt tusindvis af kronisk syge kontanthjælpsmodtagere rundt i udsigtsløse ressourceforløb – har Københavns kommune pludselig ændret kurs: Antallet af syge borgere, der får tildelt førtidspension i hovedstaden, er steget med over 50 procent siden 2017.