Den sidste fristelse
Han udstråler umiddelbart alt det, som de ellers forsager og prædiker imod: I en anden tid ville ‘The Donald’ være blevet bandlyst som selve djævelen. Men sådan bevæger understrømmene i amerikansk politik sig ikke her i 2018. Et af tidens store mysterier er således, hvordan de evangelisk kristne i USA kan støtte præsident Trump og hele hans principløse, hedonistiske skørlevned. Magasinet The Atlantic er dykket dybt ned i den fascinerende forbindelse mellem alle de fromme og gudsfrygtige fra Bibelbæltet på den ene side og playboy-præsidenten fra Manhattan på den anden side. For hvordan kan mennesker, der vil have censureret bandeord fra musik og film dog – i himlens navn – støtte en serielt fraskilt mand, der har fortalt, hvordan han som celebrity håndterer kvinder: ”Grab ’em by the pussy”. Læs, bliv forundet og ikke mindst klogere på en religiøs minoritet, der undervejs er blevet endnu mere marginaliseret.