Kære læser

Kattegatbro til fremtiden

I 2030 vil vi alle flyve rundt med små jet-raket-robotter på ryggen og lave loops over agres felt. Ja, selv de mest buttede og kvabsede af os alle sammen vil kunne få spændt en lystig propel på ryggen, ligesom i ‘Karlsson på taget’ – og indtage luftrummet som drone-ørne. Vroooom! I 2030 vil store tunge flyvemaskiner for længst været erstattet af næsten usynlige vakuum-tog, der blæser afsted under jordens overflade i såkaldte ‘hyperloops’ med mere end lydens hastighed.

Ja, fremtiden er fager. Men stop en halv: Alle disse fascinerende, nye science-fiction-teknologier er endnu ikke i produktion, langt fra, og derfor er det måske meget fornuftigt at begynde med at planlægge efter, at vi i 2030 er nået frem til et andet og reelt langt vigtigere mål: I 2030 skal mindst halvdelen af hele den danske energiforsyning komme fra vedvarende kilder, ikke mindst vindmøller. I 2030 vil størstedelen af de gamle benzinslugende privatbiler være erstattet med el-biler, som tilmed vil være selvkørende og i vid udstrækning koblet op på delebilsordninger.

Revolutionen med vedvarende energi, elbiler og selvkørende teknologi har på få år ændret fremtidsudsigterne for den kollektive trafik. Indtil for få år siden var prognosen, at hurtigere togforbindelser ville være den mest effektive og i hvert fald den grønneste vej fremad. Men sådan er det ikke længere.

Den grønne revolution

Når el-bilerne fremover kan tankes 100% op af vindmøllestrøm om natten, og el-bilerne samtidig kan navigere intelligent i forhold til hinanden, vil biltrafikken blive både mere bæredygtig end den tunge togtrafik og mærkbart hurtigere, da hastigheden kan accelereres voldsomt, når bilerne kobles til hinanden.

Her nede på landjorden og i praktisk politik er det derfor et opsigtsvækkende gennembrud, at regeringen med transportminister Ole Birk Olesen i spidsen nu åbner op for at bygge en ny Kattegatforbindelse, der skal knytte Danmark tættere sammen. Ved alene at konstruere broen til biltrafik, og droppe de gamle jernbaneskinner, vil projektet kunne finansiere sig selv i løbet af blot 32 år, og dermed heller ikke engang kræve statslige investeringer. Og dermed vil forbindelsen i den realpolitiske verden rent faktisk kunne blive bygget – og stå færdig allerede i 2030, når el-bilerne kører på vedvarende strøm.

Men hvad skal vi dog med endnu en bro? Og hvad skal der ske med de naturområder, der vil blive forstyrret og molesteret af gravemaskiner, ikke mindst på Samsø, hvor forbindelsen er påtænkt at buldre henover i den lige linje mellem Røsnæs på Sjælland og Hou i Jylland?

Det sidste og mest ømfindtlige først: En Kattegatforbindelse vil uundgåeligt betyde, at nogle marker på det sydlige Samsø vil blive eksproprieret, asfalteret og omdannet til motorvej. Lokalt vil det skære naturen midt over, ligesom det også sker, når der skal placeres vindmøller. Eller når der skal opføres nye jernbaneforbindelser, som det senest er sket fra København til Ringsted.

Kattegatforbindelsen rummer dog så enorme potentialer for Danmark, at de naturmæssige omkostninger mere end står mål med de sociale og økonomiske fordele, som projektet rummer. På præcis samme måde som modstanden mod f.eks. Storebæltsforbindelsen også er blevet gjort til skamme.

I europæisk superliga

Ved at knytte København og Aarhus sammen med en hurtig forbindelse, der kan tilbagelægges tur/retur på samme dag, vil Danmark få to afgørende trumfer:

For det første vil København og Aarhus smelte sammen som ét metropol-område, på nøjagtig samme måde som det skete for København og Malmø, da Øresundsforbindelsen åbnede. Den nye København/Malmø/Aarhus-region vil løfte sig op i den europæiske superliga – langt foran Stockholm, på niveau med Amsterdam og lige efter Hamborg.

Med en Kattegatforbindelse vil Danmark pludselig kunne tiltrække globale forskningsprojekter og avancerede virksomheder i en skala, som hverken København/Malmø eller Aarhus kan alene.

For det andet vil en sammensmeltning mellem København/Malmø og Aarhus betyde, at en langt større del af velstandsstigningen i Danmark kan spredes bredere ud i landet. I dag er den økonomiske vækst i Danmark koncentreret og isoleret til de to største universitetsbyer og den nærmeste omegn.

Ved at accelerere forbindelsen mellem vækstcentrene vil afstandene generelt blive mindre i Danmark, og Nordjylland vil hurtigt også blive trukket bedre med. Netop sådan er det allerede sket i andre europæiske lande, hvor investeringer i TGV-højhastighedstog har skabt nye muligheder i tidligere randområder.

Politikerne i Danmark har sovet i timen, når det gælder investeringer i hurtigere forbindelser. Danmark er i dag blevet en sort plet på Europa-kortet, når det gælder højhastighedstrafik. Men måske kan den danske langsommelighed vendes til en trumf nu?

For det giver jo ikke længere mening at satse på at grave togskinner ned og løfte dem op i luften, når el-biler på vindmølle-strøm er blevet både hurtigere, billigere og grønnere. Og så lad os endelig skifte løbende ud, når drømmen fra ‘Karlsson på taget’ bliver virkelighed en skønne dag. Efter 2030. Indtil da er der grund til at glædes over, at de borgerlige politikere nu endelig ser ud til at ville bringe Danmark på omdrejningshøjde med vores nabolande. /Lars Trier Mogensen

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12