Analyse

Uagtsomt brud på ministeransvarsloven?

Udlændingeministeriet administrerer ulovligt. Ikke bare i ét tilfælde, men i mindst to større forløb har ministeriet ignoreret gældende danske ret. Normalt ville ministeren Inger Støjberg for længst være blevet vippet. Hvorfor sker det ikke? Eller kan den seneste sag blive den sidste for Venstres kontroversielle værdikriger?

ARKIV. Folketingets Finansudvalg har finansminister Kristian Jensen (V), ministeren for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i åbent samråd om udviklingsbistanden, tirsdag den 30. maj 2017. PET tog affære, da der var ved at opstå tumult i forbindelse med, at Støjberg besøgte et udrejsecenter, skriver Ritzau fredag den 3. november 2017.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Inger Støjberg er ikke alene. Gennem de seneste 30 år har skiftende borgerlige regeringer haft næsten en form for tradition for at administrere udlændingelovgivningen ulovligt. I går på det såkaldte Paposhvili-samråd i Folketinget måtte Inger Støjberg erkende, at syge asylansøgere er blevet udvist i strid med en retspraksis, som Danmark selv har tilsluttet sig. Igen har myndighederne bevidst undladt at følge reglerne på udlændingeområdet:

”Sagt ligeud gik der for lang tid, før man blev opmærksom på dommen. Og der gik for lang tid, før man fik fortolkningen på plads,” lød det fra Inger Støjberg på samrådet: ”Vi har gennemført enormt store ændringer i udlændingepolitikken. Der er blevet strammet op igen og igen og igen. Der har været et enormt pres på de medarbejdere, og det har jeg meget stor forståelse for”.

Forståelse for ulovligheder? Ministeriet kan ikke med nogen troværdighed hævde, at de slet ikke kendte til en skelsættende dom i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra december 2016 – Paposhvili-dommen – men alligevel valgte embedsmændene at ignorere den gældende retspraksis, hvorefter alvorligt syge mennesker ikke måtte udvises, jo mindre det kunne dokumenteres, at en fornøden behandling reelt var tilstede i hjemlandet.

At udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg nu er blevet tvunget til at erkende – igen – at hendes ministerium ikke har levet op til lovens ånd og bogstav, er imidlertid ikke i sig selv så opsigtsvækkende. Hvor mærkeligt dét end kan lyde. For samme mønster gjorde sig gældende sidste år, da Støjberg blev presset til at erkende, at unge ægtefæller blandt asylansøgere var blevet nægtet en individuel sagsbehandling, og at myndighederne dermed også her havde brudt reglerne.

Tamilsagen spøger igen

Lovbrud er tilsyneladende blevet en fast praksis. Det spektakulære i Støjberg-sagerne er således at det tilsyneladende ikke får nogen politiske eller parlamentariske konsekvenser, når myndighederne bryder loven. Og dét sker for første gang i nyere tid. Støjberg er den første minister med ansvar for asyl- og udlændingeområder, der ikke ser ud til at blive straffet for at bryde loven.

Mindst to gange tidligere har en minister med ansvar for asylansøgere således begået ulovligheder, men begge gange er ministeren også endt med at måtte træde tilbage i vanære: I 1995 blev den da tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarsloven, efter han havde stoppet behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge – på trods af et klart retskrav om familiesammenføring.

I 2011 blev Venstres integrationsminister Birthe Rønn Hornbech afskediget, efter at den såkaldte Statsløsekommission havde offentliggjort sin rapport, om hvordan der havde foregået en systematisk fejlbehandling af statsløse, der er født i Danmark, og som dermed havde ret til at opnå dansk indfødsret. Selv om Birthe Rønn Hornbech havde forsøgt at slå sig op på noget andet, kunne den tidligere vicepolitimester ikke slippe for at skulle efterleve landets love.

Men hvorfor ser Inger Støjberg ud til at klare frisag nu? Hvorfor er Venstres nuværende minister ikke underlagt de samme krav om ministeransvar og efterlevelse af gældende love som de to forgængere? To grundlæggende vilkår kan forklare den umiddelbart bizarre fredhellighed for Inger Støjberg:

For det første kræver det et flertal i Folketinget for at kunne stille en minister til retsligt ansvar for både misforvaltning og selv åbenlyse ulovligheder. Og så længe Dansk Folkeparti mener, at Inger Støjberg ikke engang går langt nok i nyfortolkningen og udfordringen af internationale konventioner, så behøver hun ikke at frygte for sit politiske liv. Oppositionen kan skrige og råbe, men Dansk Folkeparti har hendes ryg, og derfor vil det først være efter et eventuelt regeringsskift, at Inger Støjberg kan blive stillet til ansvar for alle de ulovligheder, der påviseligt er begået i hendes tid som udlændinge- og integrationsminister.

For det andet og altafgørende skal det også kunne bevises, at Inger Støjberg ikke alene havde det formelle ansvar for lovbruddene, men at hun også selv kendte til den ulovlige praksis, og måske ligefrem aktivt godkendte, at embedsmændene skulle ignorere gældende ret. Indtil videre er det kun blevet insinueret, måske sandsynliggjort, men ikke bevist, at Inger Støjberg kendte og godkendte de gentagne og systematiske ulovligheder, der er sket under hendes ministertid. Formelt har den til enhver tid siddende minister ansvaret, men reelt kræver det et forsæt, før en dansk minister kan blive straffet.

Hun nægter selv ethvert kendskab til ulovligheder. Og indtil videre er det dermed kun blevet dokumenteret, at Inger Støjberg har ansvar for et uagtsomt brud på ministeransvarlighedsloven. Men at reglerne er blevet brudt ved højlys dag er der ikke længere nogen tvivl om. Indtil videre synes regeringstoppen at være hævet over de love, som de ellers selv vedtager.

Fakta: Sagens forløb

13. december 2016
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsiger den såkaldte Paposhvili-dom. Her får en alvorligt syg georgisk mand medhold i, at Belgien ikke kunne udvise ham. Dommen slår fast, at det ikke er nok, at der er ‘generel’ adgang til nødvendig lægebehandling og medicin i det land, man udvises til. Adgangen skal være ”reel”. Den danske praksis har siden 2010 været, at man alene har set se på, om medicinen generelt findes i landet. Men Danmark ændrer ikke praksis efter dommen. Udlændinge- og Integrationsministeriet har ifølge Støjberg ikke haft en praksis for, hvordan man skulle følge med i domstolens afgørelser.

5. januar 2017
Udlændingestyrelsen fremhæver sammen med Flygtningenævnet hovedpointerne i Paposhvili-dommen i et notat. Det oversendes dog ikke til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

13. februar 2017
Afghaneren Naser Husseini, der lider af en hjertesygdom, anmoder om at få genoptaget sin sag om humanitært ophold i Danmark efter Paposhvili-dommen. Han udsendes til Afghanistan få uger efter.

3. marts 2017
Udlændinge- og Integrationsministeriet bliver af en specialkonsulent i Justitsministeriet gjort opmærksom på dommen.

6. april 2017
I et fortroligt svar til Folketinget skriver Støjberg, at udsendelsen af Naser Husseini er i overensstemmelse med de internationale konventioner. Hun nævner ikke Paposhvili-dommen. Afvisningen af at forlænge hans humanitære opholdstilladelse begrundes med, at hans hjertemedicin kan fås i Afghanistan. Men det har ifølge Radio24syv vist sig ikke at passe.

24. april 2017
Organisationen Refugees Welcome gør Udlændinge- og Integrationsministeriet opmærksom på Paposhvili-dommen. Mindst tre gange mere i løbet af 2017 advarer advokater og organisationer ifølge Radio24syv ministeriet om, at Danmark risikerer at udvise syge udlændinge i strid med dommen.

25. april 2017
Dagbladet Information bringer artiklen ‘Jurister: Danmark må ændre praksis efter dom fra menneskerettighedsdomstolen‘. Specialkonsulenten fra Justitsministeriet skriver igen til Udlændinge- og Integrationsministeriet – denne gang med henvisning til artiklen i Information. I svaret lyder det, at ministeriet er ”lagt fuldstændig fladt ned” og har ”ikke haft tid til at kigge på den endnu”. Støjberg kalder det på torsdagens samråd ”beklageligt” og tilføjer, at embedsmændene har været under et massivt arbejdspres.

7. december 2017
I Radio24syv mistænker flere eksperter og politikere Udlændinge- og Integrationsministeriet for bevidst at handle i strid med dommen. Efter mediedækningen begynder ministeriet mellem jul og nytår at gennemgå sagerne manuelt.

6. januar 2018
Udlændinge- og Integrationsministeriet meddeler, at udvisningen af afviste asylansøgere med alvorlige sygdomme sættes på pause i fire uger. Ministeriet hæfter sig ved, at dommen fastslår, at landenes myndigheder har ”en udvidet undersøgelsespligt”. Derfor er der ”behov for at justere den hidtidige praksis”. Frem til begyndelsen af november 2017 var der givet 88 afslag på humanitært ophold, viser en opgørelse, som Radio24syv har fået.

11. januar 2018
I et svar til Folketinget skriver Støjberg, at der er 11 sager, hvor Paposhvili-dommen kan have været relevant. I syv af sagerne er de afviste asylansøgere sendt ud af landet. Dem vil ministeriet forsøge at finde ”med henblik på at se på deres sag igen”.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12