Den klogeste og den dummeste om årets gang
Det er efterhånden blevet en tradition, at Danmarks klogeste mand, fysiker og professor emeritus Holger Bech Nielsen, og ditto den dummeste, realitystjernen Sidney Lee, mødes i december på Radio24syv og udveksler synspunkter på året, der gik. Det er overhovedet ikke nogen dum tradition. Begynd her, hvor de to arbejder sig ind på Kongehuset og prins Henriks rolle. Holger Bech Nielsen: ”Det der med konge, det er jo mest et sprogligt problem.” Sidney Lee: ”Altså, jeg er ikke helt sikker på, hvem det er, vi snakker om.” Den dumme gør alle klogere.