Plottet begynder at klumpe
Det sendte chokbølger gennem Washington D.C., da det blev afsløret, at Donald J. Trump Jr. – altså præsident Donald J. Trumps søn – havde holdt møder med russiske repræsentanter under valgkampen. Han udsendte straks en skriftlig forklaring om, at kun adoption havde været på dagsordenen. Men nu begynder også denne (ikke just overbevisende) forklaring at falde fra hinanden. Washington Post kan i dag afsløre, at præsidenten selv var involveret i formuleringen af den skriftlige forklaring på vej hjem i Air Force One fra G20-topmødet i Hamburg. Den russiske indblanding rykker tættere og tættere på. Den bedste bortforklaring, der endnu står tilbage, er præsidentens svigersøn Jared Kushner kommet med: ‘Trump-kampagnen var alt for desorganiseret til at kunne konspirere med russerne‘. Dét lyder faktisk ikke helt usandsynligt.