Verdens største batteri

De designlækre personbiler er kun fortroppen. Firmaet bag Tesla er nemlig i fuld gang med at udvikle et batteri, som vil kunne rumme 129 MWh, megawatt-timer. Dét lyder måske ikke astronomisk for den almindelige elforbruger, som kun kender til kilowatt-timer på strømregningen. Derfor har Rhett Allain fra tech-magasinet Wired forsøgt at gøre fænomenet håndgribeligt med en tankevækkende udregning: Det nye batteri rummer kraft til at kunne løfte den berømte Giza-pyramide uden for Cairo ca. 10 meter op i luften, eller et hangarskib i Nimitz-klassen som f.eks. Carl Vinson hele 469 meter op i luften. Ja, det lyder faktisk slet ikke så håndgribeligt ved nærmere eftertanke. Til gengæld præsenteres de fysisk-matematiske formler, så sommerfriske hoveder selv kan udregne, hvor meget vand, der f.eks. kan koges med det nye batteri. Den nye verden er fager.

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12