Nyhedsanalysen

Usikker alderstest afgør børns fremtid

Hvert år træffer Udlændingestyrelsen flere hundrede afgørelser i sager, der skal fastlægge flygtningebørns alder. I 2016 var tallet helt oppe på 925. Afgørelsen tager primært sit udgangspunkt i en usikker alderstest, der kan have store konsekvenser for de enkelte. Andet afsnit af ugens føljeton om alderstest dykker ned i testen trin for trin.

Hvordan kan man med sikkerhed afgøre, hvor gammelt et menneske er, hvis det ikke har papirer på det? Det korte svar er, ifølge læge Niels Lynnerup, at det kan man ikke. Han er retsmediciner og leder den del af Retsmedicinsk Institut, der foretager alderstestene i Danmark. Han er ikke i tvivl: ”Et menneskes faktiske kronologiske alder kan ikke med sikkerhed fastlægges på baggrund af biologiske tests. Det er simpelthen ikke muligt.” Alligevel er det netop, hvad Udlændingestyrelsen gør. Hvert år fastlægger de alderen på flere hundrede papirløse unge asylansøgere – i 2016 var tallet på grund af flygtningestrømmens omfang helt oppe på 925. Alderen fastlægges oftest med udgangspunkt i en lægelig test, der rummer en usikkerhed på to år i begge ender. I dag dykker vi ned i testen trin for trin – det bliver måske lidt teknisk, men vi skal gøre, hvad vi kan for at guide dig sikkert igennem.

Testens tre dele

En alderstest består i Danmark af tre dele. Andre steder udelades dele af trinnene eller suppleres med en psykologisk alderstest, hvilket også er anbefalingen fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, der mener, at de fysiske tests er for upræcise til at være afgørende.

  1. En kropslig undersøgelse. Her screenes asylansøgeren for eventuelle hormonelle sygdomme, ligesom det eksempelvis undersøges, om han eller hun har været alvorligt syg eller været plaget af sult i sit hjemland. Alt sammen noget, der kan påvirke væksten.
  2. Røntgen af hånden. Derfefter tages røntgen af asylansøgeren hånd og underarm, hvor knogleudviklingen kan fortælle noget om personens alder.
  3. Røntgen af tænder. Endelig tages der røntgen af tænderne, hvor udviklingen af rødderne på inderste kindtænder medregnes som en faktor i aldersvurderingen.

Retsmediciner Niels Lynnerup i det lokale, hvor den fysiske undersøgelse foretages

Alderstesten skridt for skridt

Niels Lynnerup er retsmediciner på Retsmedicinsk Institut i København. Han leder den afdeling, der som den eneste i Danmark står for at aldersteste asylansøgere. Føljeton møder ham i det lokale, der skaber rammerne for den fysiske undersøgelse, som udgør den første del af alderstesten.

Rummet er lyst og næsten tomt. Ligesom hos en praktiserende læge står et lille bord med en computer, hvor lægen sidder. Derudover er tre stole placeret omkring lægens bord. Rummet er delt i to af et hvidt forhæng, der kan trækkes til siden – det er bag det forhæng, den lægelige undersøgelse finder sted.

”Meningen med den fysiske undersøgelse er ikke så meget direkte at sige noget om alderen, da man jo fremstår forskelligt. Hvis du selv tænker tilbage på dine yngre år, så er der jo stor forskel på, hvordan folk ser ud, når de er 15-16 år. Men det er mere for at lave en screening, for hvis nu den alderstestede lider af en hormonel sygdom eller et syndrom af en eller anden art, vil man formentlig kunne se det ved den fysiske undersøgelse,” forklarer Niels Lynnerup.

Han sidder ved bordet, lægens plads, mens han fortæller:

”Lægen sidder her, og så er der altid en tolk, og der er altid en bisidder. Asylanten har din plads. Så spørger jeg som læge eksempelvis, hvis du er asylanten, om du har haft sultepisoder, har været syg, har været indlagt og sådan nogle ting. Det er den lægelige samtale,” forklarer han.

Niels Lynnerup rejser sig og trækker over mod forhænget.

”Så går lægen og asylanten om bag forhænget her og trækker det for. Imens bliver tolk og bisidder siddende, så asylanten ikke føler sig begloet. Bag forhænget kigger man på den kropslige udvikling. Det foregår nænsomt. Ikke ligesom i gamle dage til session, hvor man skal stå splitter fornøjet foran et helt panel. Man kigger ned i underbukserne og hos kvinder på brystkirtlerne. For hvis der skulle foreligge en eller anden sygdom, der kunne påvirke væksten, vil det typisk være noget, der også har betydning for puberteten. Det er meget sjældent, men enkelte gange sker det, at lægen får en mistanke. Eksempelvis har vi enkelte gange oplevet en yngre mand, hvor der måske slet ikke er mandlig behåring, men samtidig er vedkommende 180 høj, imens der nærmest kan være kvindelige brystkirtler, og hvor de ydre genitalier slet ikke er pubertetssvarende. Det kan man så reagere på,” fortæller han.

Niels Lynnerup sætter sig tilbage ved bordet og fortsætter:

”Så den fysiske undersøgelse fungerer dels som screening, men finder også til en hvis grad sted, fordi vi synes, at det er relevant, at vi med egne øjne har set asylanterne, når nu vi skal lave en erklæring til Udlændingestyrelsen, der kan have så store konsekvenser for dem. Men det er jo ikke, fordi vi kan oversætte den kropslige udvikling til en egentlig alder,” siger han.

Herefter sendes asylansøgeren til tandundersøgelse på tandlægeskolen, hvor der tages røntgen af tænderne. ”Det foregår, nøjagtigt som når man får taget et røntgenbillede hos sin egen tandlæge. Alle tænder og rødder er med på billedet,” fortæller Niels Lynnerup og fortsætter:

”Efterfølgende kommer de så over på Rigshospitalet, hvor de får foretaget en røntgen af deres hånd. Der er mange knogler i hånd og underarm, som kan komme med på et enkelt billede,” fortæller han.

Proceduren efterfølgende er, at speciallæger på Rigshospitalet samt en tandlæge fra retsmedicinsk institut hver især analyserer billederne ved at sammenligne med standarder fra eksisterende undersøgelser, hvilket man så oversætter til år.

”I den sammenhæng er der to ting, der er vigtige. Den røntgenlæge, der analyserer hånden, og tandlægen, der analyserer tænderne, taler ikke sammen. De kommer med hver deres bud, sådan at de ikke påvirker hinanden. Den anden ting, der er vigtig, er, at når de så afgiver deres bud på alder, og det ikke er den samme alder, beregner vi ikke et simpelt gennemsnit. Der opererer vi i stedet med to mest sandsynlige aldre. Så siger røntgenlægen eksempelvis, at den mest sandsynlige alder er 16, mens tandlægen siger 18, så melder vi til Udlændingestyrelsen, at den mest sandsynlige alder er 16 år og 18 år,” fortæller Niels Lynnerup.

Usikkerhed på plus/minus to år

Der er altså usikkerhed forbundet med alderstesten. For at komme den så godt som muligt til livs, arbejder lægerne på Retsmedicinsk Institut på baggrund af deres beregninger, sådan at de altid lægger to år til og fra på begge sider i deres erklæring til Udlændingestyrelsen.

Så vurderes en dreng til at være 17 år af både tandlægen og lægen, skriver Niels Lynnerup i erklæringen, at den mest sandsynlige alder vil være mellem 15 år 19 år.

”Derfra er det så op til Udlændingestyrelsen at fastsætte en alder, hvor jeg må gå ud fra, at de også lægger andre forhold end den lægelige test til grund,” siger Niels Lynnerup.

Men spørger man Udlændingestyrelsen, er det – med mindre der dukker anden dokumentation for asylansøgerens alder op – den fysiske undersøgelse, der vejer tungest i bedømmelsen:

”Oplysninger fra eventuelle psykologiske undersøgelser, som måtte fremgå af sagen, kan efter omstændighederne inddrages som et element, men vil typisk ikke være tungtvejende, da aldersundersøgelsen alene har til formål at fastslå ansøgers faktiske, fysiske alder,” skriver de i et svar til Føljeton.

Derfor må man gå ud fra, at de i mange tilfælde primært eller udelukkende bruger resultaterne fra Retsmedicinsk Institut, når de skal fastlægge en flygtnings faktiske alder. Noget, Niels Lynnerup direkte fortæller, at testen ikke kan vise:

”Vi understreger jo i erklæringen til Udlændingestyrelsen, at den alder, vi vurderer, er den biologiske alder. Ikke den faktiske kronologiske. Det er ikke facit. Der er variation i det. Det er så op til udlændingestyrelsen at vurdere,” siger han.

 

80 år gammel undersøgelse

Undersøgelsen, som alderstesten er bygget på, bliver af kritikere beskyldt for at være forældet. Den tager sit udgangspunkt i den såkaldte GP-metode, som er udviklet i 1930’erne på hvide amerikanske middelklassebørn. Dengang tog man hvert år eller hyppigere røntgenbilleder af hænderne på en stor gruppe børn med kendt alder, som man derefter analyserede. Det er resultaterne fra den analyse, der anvendes som sammenligningsgrundlag, når børn fra lande over hele verden i dag aldersundersøges på Restmedicinsk Institut i København. Niels Lynnerup kender til kritikken og anerkender også, at det ville være ideelt at foretage den omfattende undersøgelse på nye børnegrupper i dag, men at det ikke kan lade sig gøre.

”Det kan ikke etisk forsvares at udsætte raske børn for den mængde stråling så hyppigt igennem hele deres opvækst, og derfor er det umuligt at lave en lignende undersøgelse i dag,” fortæller han og fortsætter:

”Det vigtigste i den sammenhæng er, at man kender til og viderebringer usikkerheden ved at foretage aldersundersøgelsen, og det gør vi jo i Danmark.”

Han mener desuden ikke, at undersøgelsen fra 1930’erne er forældet.

”Der udkommer hvert år en række videnskabelige artikler om emnet, og lignende undersøgelser fortaget siden viser, at andre lande fortsat konsekvent ligger bagud – altså er yngre – i forhold til de amerikanske børn fra dengang. Så længe det er sådan, at man hele tiden husker usikkerheden, og der fortsat forskes så grundigt inden for feltet, fungerer undersøgelsen altså stadig, selvom den er så gammel – og den bruges fortsat globalt,” fortæller han.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12