Politik

Forsyningssektorens non-profit-princip er under angreb

Regeringens nye forsyningsstrategi vækker bekymring. Forbrugerne kan nemlig ende med at betale mere i vand- og varmepriser – og landets infrastruktur risikerer at blive privatiseret. Sådan lyder advarslen fra brancheforeningerne Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker.

Vandværk.

Fjernvarmen fik for et par uger siden pludseligt stor politisk bevågenhed, da en omstridt afgørelse i Energitilsynet gav Eniig Varme lov til at udskrive en ekstraregning på 172 mio. kr. til fjernvarmeforbrugerne i Herning. Yderligere 56 fjernvarmeselskaber har ansøgt om lignende tilladelser til at udskrive regninger. Det kan føre til en ekstraregning på over 1 mia. kr. for de danske forbrugere.

Der er bred politisk enighed om, at ekstraregningen skyldes et hul i lovgivningen, der skal lukkes hurtigst muligt. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt afviser dog, at det kan lade sig gøre med tilbagevirkende kraft.

En anden og større politisk udfordring, som ministeren de kommende måneder står overfor, er at føre regeringens forsyningsstrategi fra efteråret 2016 ud i livet.

Regeringen vil finde 5,9 milliarder kroner i effektiviseringer af forsyningsområdet dækkende vand, varme og affald frem mod 2025. Det vil spare forbrugerne 2.800 kroner, lyder det.

Effektiviseringerne skal hentes ved at erstatte forsyningssektorens non-profit-princip – også kaldet ’hvile i sig selv’-princippet – med en såkaldt ‘indtægtsrammeregulering’, hvor forsyningsselskaber kan beholde overskuddet af ekstraordinære effektiviseringer.
 

Det lugter af privatiseringer

Den planlagte ændring vækker stor bekymring hos Allan Weirup, direktør i Danske Vandværker: ”Jeg tror, det bliver starten på privatiseringer, hvis det sker. Hvis man åbner op for, at man kan tjene penge vores private vand og andre vitale dele af vores infrastruktur som fjernvarmen, så tror jeg, vi ser kapitalinteresser overtage store dele af forsyningsområdet,” siger han.

”For det andet risikerer man at gøre forsyningsområdet til en malkeko for kommunerne. De vil opleve et øget incitament for at sælge ud af forsyningsselskaberne for at lukke huller.”

Frygten deles af Kim Mortensen, direktør i brancheforeningen Dansk Fjernvarme: ”Gør vi det her, er der ingen vej tilbage. Vi vil måske ikke se privatiseringer og udsalg af fjernvarmeværker inden for et eller to år, men så om 10-20-30 år. Vi kan ikke lave det om igen, hvis ’hvile i sig selv’-princippet ophæves. Vi må overveje meget grundigt, hvordan vi indretter os smartest og ikke haste en politik igennem, som vi ikke kender de fulde konsekvenser af,” advarer Kim Mortensen.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har gentagne gange afvist, at regeringen kan og vil privatisere forsyningssektoren. Det kan og vil ministeren ikke af den simple grund, at staten hverken ejer vand- eller fjernvarmeværkerne. Pointen er dog den, understreger Allan Weirup og Kim Mortensen, at afskaffelsen af non-profit-princippet, dramatisk øger ejerne af forsyningsselskabernes incitament til at sælge selskaberne videre til pengestærke virksomheder, som kan tilbyde store summer.

Diskussionen om de mulige konsekvenser af regeringens forsyningsstrategi bliver hurtigt teknisk og hypotetisk. Så lad os lige stoppe helt op.
 

Et opgør med ’hvile i sig selv’-princippet

I dag er danske vand- og fjernvarmeværker forbrugerejede andelsselskaber eller private virksomheder underlagt ’hvile i sig selv’-princippet. Det betyder, at alt, hvad forsyningsselskaberne tjener, skal pløjes tilbage i selskabet enten i form af billigere priser til forbrugerne eller investeringer i selskabet. ’Hvile i sig selv’-princippet er tænkt som en forbrugerbeskyttelse, hvor selskaberne ikke kan opkræve mere, end det koster at distribuere og drive forsyningsselskabet.

Vandværkerne er også underlagt et prisloft, der bestemmer den maksimale pris, værkerne må opkræve. På fjernvarmeområdet findes en omkostningsrammeregulering, der minder om reguleringen på vandområdet.

Regeringen vil indføre en indtægtsrammeregulering, hvor prislofterne justeres efter et par år. Det vil mere mundret sige, at regeringen ønsker at stille årlige effektiviseringskrav til forsyningsselskaberne. Tillades selskaberne at beholde den økonomiske gevinst af de ekstraordinære investeringer, tilskynder man – i højere grad end i dag – selskaberne til at foretage effektiviseringer, hvilket falder tilbage på forbrugerne i form af lavere priser, lyder argumentationen.

Her er et konkret eksempel: Hvis regeringen pålægger forsyningsselskaberne et effektiviseringskrav på to procent, og selskabet effektiviserer med otte procent. Så må selskabet beholde de seks procent af effektiviseringer i en periode og eventuelt betale udbytte til ejerne. Ejes selskabet af en kommune, som eksempelvis HOFOR i København, kan Københavns Kommune benytte overskuddet – med fradrag af en modregning til staten på 60 procent – til andre områder, såsom sundhedsområdet eller folkeskolen.
 

Vi har brug for langsigtede interesser

Regeringen hævder, at denne nye form for indtægtsregulering kun fører til effektiviseringer, fordi prislofterne efter nogle år sænkes til det, der svarer til omkostningerne i selskaberne. Det vil sige, at selskaberne ikke kan blive ved med at udtrække procentmæssige overskud. De kan kun beholde overskuddet i en fire-fem årig periode.

Men forsyningsbranchen hævder det modsatte. Det vil sige, at muligheden for at udtage overskud åbner dørene op for store kapitalinteresser. Det kan potentielt være pensionskasserne, der mangler et sted at forrente vores opsparinger, kapitalfonde, der leder efter nye markeder eller Goldman Sachs, der igen ser en økonomisk fidus i at investere i dansk infrastruktur.

”Der er flere problemer ved, at regeringen vil tillade, at man kan tjene penge på leveringen af forsyning. Det inviterer virksomheder ind med relativt kortsigtede interesser, hvis formål er at optimere indtjeningen. Vi mister de langsigtede interesser, som nødvendigvis må være drivende for hele forsyningssektoren. Denne kortsigtede tankegang vil gøre det dyrere for forbrugerne, for vi vil havne en situation, hvor omkostningerne ikke bare skal dækkes, men også genererer overskud. Og jeg kan ikke forestille mig andet, end at forbrugerne kommer til at betale,” forklarer Allan Weirup.

Også sammenhængskraft mellem land og by vækker bekymring hos Allan Weirup: ”I dag er der mange områder, hvor det ikke er lukrativt at drive forsyning. Hvad sker der med forsyningen der, hvis selskaber bliver profitdrevne? Mange små selskaber, der i høj grad drives af en demokratisk fællesskabs tankegang, og arbejdspladser vil gå tabt, fordi store enheder vil centralisere driften. Det har man set igen og igen i udlandet,” siger Weirup.

Kim Mortensen påpeger endnu et problem vedrørende ophævelsen af non-profit-princippet. En afskaffelse af princippet medfører afskaffelsen af muligheden for at optage lån i kommunekredit, der finansierer store dele af forsyningsselskabernes lån til nye investeringer. Kommunekredit er en slags kommunal bank, hvor kommunerne stiller sikkerhed for udlånene til forsyningsselskaberne.

Problemet med kommunekredit er ifølge Lars Christian Lilleholt, at kommunerne og forbrugerne agerer bank for forsyningsselskaberne. Hermed bliver fjernvarmeselskaberne kapitalforvaltere for forbrugerne, og de kompetencer har selskaberne ifølge ministeren ikke. Regeringen foreslår, at selskaberne derimod optager lån på markedsmæssige vilkår, ligesom andre selskaber gør det.

”Skal forsyningsselskaberne ud at optage lån på markedsvilkår, som ministeren lægger op til, løber det op i en ekstraregning på 3,5 milliarder alene for fjernvarmeselskaberne, viser vores beregninger. Den ekstra finansieringsudgift vil forbrugerne i sidste ende skulle betale,” slutter Kim Mortensen.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12