En ny fair løsning?

Hvis du har 12 minutter, så har vi en løsning. Hvis sloganet klinger en anelse hult, skyldes det, at Socialdemokratiet allerede én gang er kuldsejlet med idéen om at øge arbejdstiden.

Ikke desto mindre gør finansminister Nicolai Wammen (S) nu et nyt forsøg: Sygeplejersker, sosu-assistenter, pædagoger og fængselsbetjente skal arbejde mere. Nogenlunde hvad der svarer til 12 minutter mere hver dag.

Det stort anlagte lønløft, som Socialdemokratiet gik til valg på, og som SVM-regeringen netop har indkaldt til trepartsforhandlinger om her i ugen, handler nemlig langt fra om blot at hæve lønningerne til de fire faggrupper, som statsminister Mette Frederiksen (S) personligt har udvalgt. De ekstra penge er i stedet tænkt som kompensation for flere vagter, mere arbejde og mindre fleksibilitet.

Hvis de offentlige ansatte havde forventet, at lønningerne skulle hæves for at indhente et kontant efterslæb fra tidligere, eller sågar den løbende skævvridning mellem køn, ja, så har de såedes forregnet sig. For SVM-regeringens tilbud bygger på quid pro quo, altså princippet om noget for noget.

Konkret kræver Nicolai Wammen, at flere offentligt ansatte i vagtbærende fag skal væk fra deltidsjob for i stedet at gå på fuld tid, og at de samtidig skal acceptere at arbejde mere på “skæve tidspunkter”, såsom nætter, weekender og helligdage.

“Det er selvfølgelig bedre, hvis det er flere end halvdelen af en faggruppe, der er på fuldtid. Målet er, at så mange som muligt går fra deltid til fuldtid. Men vi har ikke lagt os fast på et specifikt procenttal,” siger Wammen til Avisen Danmark: “Vi har ganske enkelt brug for, at flere vil arbejde mere, så vi kan opretholde et velfærdssamfund, der holder åbent 24 timer i døgnet 365 dage om året”.

Statsminister Mette Frederiksen slog samme arbejdsmoral fast i sin tale på weekendens socialdemokratiske årsmøde i Aalborg: “Alle, der kan arbejde, skal arbejde. Det er den danske ligning i al sin enkelthed. Det her er ikke en kritik af jer børnefamilier, der kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Alligevel lyder det hårdt. Og det er det også”.

Logik for burhøns

Socialdemokratiets formand forsøgte at fremmane lidt patos til de ellers Djøf-agtige ord ved at citere sin fjerne forgænger, Thorvald Stauning: “Uvirksomhed og dovenskab er menneskenes fjender. Ved flid og arbejde kommer de enkelte frem”.

Budskabet er påfaldende hårdt: Mette Frederiksen vil dovenskaben til livs. Og moralen er, at velfærden afhænger af den enkeltes arbejdsvilje: “Hvis ikke vi holder fast i vores stærke arbejdsmoral, holder vores velfærdsmodel ikke”.

Når regeringstoppen nu frister med en lønstigning på kr. 2.500 kr. om måneden, er det altså ikke som betaling for det samme antal timer som tidligere eller for det samme antal arbejdsdage. Reelt er der kun tale om et slags genetillæg, der jo også normalt udbetales i forbindelse med arbejde på “skæve tidspunkter”.

Quid pro quo: Arbejd lørdag nat og få en plovmand ekstra. Før skat.

Kort sagt en mekanisk løsning: Et teknokratisk forsøg på at løse et statistisk problem, som vitterligt findes – på papiret. I Robusthedskommissionens rapport blev det således påvist, at 85 pct. af social- og sundhedshjælperne i dag er på deltid, mens 71 procent af alle social- og sundhedsassistenter og mindst lige så opsigtsvækkende 54 pct. af landets sygeplejersker heller ikke arbejder fuldtid.

Når det er svært at skaffe sygeplejersker og sosu-hjælpere, skyldes det altså ikke direkte mangel på personer med de rette uddannelser i sig selv, men derimod, at de ansatte ikke ønsker at arbejde så mange timer.

Nu har de loyale embedsmænd i regeringstoppen så lagt to og to sammen: Hvis personalet fremover bare får en bonuscheck, så må de vel straks være interesserede i at arbejde om natten og i weekenderne. Ikke? Det er da logik for burhøns. Og dog.

Tilbage til fuser

Trivselskrisen raser ikke kun blandt unge og teenagere. Også mange småbørnsforældre føler i dag, at de er presset til det yderste og har svært ved at få parforhold og børneliv til at fungere.

Problemet med at rekruttere tilstrækkeligt med personale i den offentlige sektor kan derfor også betragtes fra en anden vinkel, fra de ansattes perspektiv. Og så er det langt fra givet, at et højere genetillæg vil fremstå attraktivt.

Meget tyder på, at flertallet af sygeplejersker og sosu’er selv har fravalgt at arbejde fuldtid på grund af rigtig meget andet end alene størrelsen på tillæggene til de skæve arbejdstider. Ofte skyldes fravalget af fuldtidsarbejde snarere en giftig cocktail af stress, skyldfølelse og søvnbesvær. Og her hjælper lidt håndøre næppe.

I praksis er det ofte småbørneforældre, som går på deltid, og vel at mærke som et velovervejet valg, fordi lønnedgangen i kroner mere end opvejes af den frisatte tid med ungerne, partneren og måske ligefrem vennerne.

Mette Frederiksen & co. lader til at have fuldstændigt misset, at den nye, lidenskabelige drøm om at skabe en mere balanceret hverdag spirrer langt stærkere i disse år blandt mange erhvervsaktive borgere end det gamle, mekaniske begær om øget forbrug. Og så meget desto mere akavet, fordi SVM-regeringens opsang om arbejdsmoral er noget nær en kopi af Helle Thorning-Schmidts tidligere fuser.

Tilbage i sensommeren 2011 foreslog hun som Socialdemokratiets daværende formand og snarlige statsminister, at “den gennemsnitlige arbejdstid skulle stige med 12 minutter om dagen i gennemsnit. Med fuld løn naturligvis”. Det var slagnummeret i valgoplægget ‘En Fair Løsning‘, og som i et slidt spil Ludo står Mette Frederiksen nu dér igen, tilbage ved start. Floppet med de 12 minutter er tilbage. /Lars Trier Mogensen