For nylig fik vi en mail fra en trofast læser, der bemærkede noget ret vigtigt: “Det her har egentlig ikke noget med jer at gøre, men jeg kan snart ikke klare flere dårlige nyheder. Er det hele noget lort? Er der slet ikke noget håb forude?”

Præcis det diskuterer vi også ofte på redaktionen. For det er på ingen måde en hemmelighed i branchen, at stadig flere folk aktivt fravælger nyheder. Eksempelvis pegede en rapport fra Reuters Institute på Oxford University tilbage i juni på, at 36 pct. af verdens befolkning sommetider eller ofte dropper nyhederne. Blandt andet fordi de er for deprimerende at læse.

En mulig kur, som ofte bliver fremhævet, er de såkaldt konstruktive nyheder – at medierne hellere skal fortælle om løsninger end problemer. Selvom idéen er sympatisk, er vi dog heller ikke helt overbeviste om, at konstruktive nyheder i sig selv er redningskransen. I hvert fald ikke, hvis man samtidig glemmer at fortælle, at verden stadig er temmelig kompleks. Og at der derfor også skal sættes spørgsmålstegn ved løsningerne. Særligt de vildeste af dem.

I slutningen af august blev Danmark en tænketank rigere: INVI – Institut for vilde problemer, der anført af den 41-årige politolog Sigge Winther meget passende skal forsøge at finde løsningen på landets største problemer. Det har senest ført til ekstase hos Rasmus Nielsen, formand for Alrow Media, der udgiver Altinget og Mandag Morgen. I en en ret mærkelig klumme i førstnævnte medie skriver han fx det her:

“Der er mange, der vil demokratiet det ondt – for selv at komme til. Men nu er der faldet en appelsin ned i folkestyrets turban. Et vægtlod, der måske kan få vippen til at tippe tilbage i retning af frisind, folkelighed og folkestyre. INVI hedder den appelsin.”

Endnu vildere bliver det i et LinkedIn-opslag fra Mandag Morgen, der bl.a. kalder Sigge Winther for “dansk politiks svar på Mozart”, der “bevæger sig gennem tilværelsen med renæssancemenneskets lethed”, ligesom “de dybe indsigter, han når frem til, bliver til harmoniske fortællinger, der får selv ældre krasbørstige professorer til at bøje sig i respekt.”

Intet ondt om Sigge Winther, men han har os bekendt ikke skrevet Tryllefløjten. Og hvis man ser på rollebesætningen hos INVI, virker det da også lidt mærkeligt, at dem, der bedst kan løse landets problemer, næsten alle er statskundskabere. Måske skal vi lige vente med begejstringen, til vi har set nogle af tænketankens forslag?

Undskyld, det blev lidt langt. Pointen er egentlig bare, at vi stadig forsøge at finde den rigtige balance mellem håb og realisme; mellem at skildre verden som den, og som den kan være. Det kan forhåbentlig også ses på denne uges udgivelser, hvor vi bl.a. har skrevet om:

– Anbefalingerne fra Robusthedskommissionen
– G20-topmødet i New Delhi
– Søren Pape Poulsens (K) nedtur
– Italiens nye migrationspolitik
– Ursula von der Leyens EU-tale
– Den franske forfatter Constance Debré
– Pussy Riot på kunstmuseet Louisiana
– Problemerne med den danske grænsekontrol

I øvrigt vil vi meget gerne høre, hvordan du har det med nyhedsstrømmen: Hvad skal vægtes mere, og  hvad skal vægtes mindre? Nedenunder får du i hvert fald lige et skud nyheder, som vist hverken er gode, dårlige eller konstruktive – men mest bare kuriøse. /David Dragsted, chefredaktør