Gæstebudet: Emmy Laura Pérez Fjalland

Vi prøver noget nyt. I stedet for at bringe vores egne anbefalinger, har vi inviteret en gæst ind. I dag fortæller Jordbos – og Føljetons – helt egen Emmy Laura om ting, personer, idéer og steder, som optager hende for tiden. Feedback på det nye format modtages med kyshånd.

Yasmeen Lari er 82 år og en afsindigt spændende arkitekt. I en menneskealder har hun udviklet arkitektur til samfund ramt af klimakatastofer, og jeg er ved at dykke ned i hendes arbejde gennem bogen ‘Architecture for the Future’.

Tørvemoser er et virkelig spændende landskab. In Death Is Life er en kortfilm, som ligger på platformen WaterBear. Den handler om spændingerne og forbindelserne mellem mennesker og tørvemose i det rurale Irland. Den er lige så tryllebindende som tørvemoserne selv!

Jeg er vældigt optaget af den engelske bevægelse Right-to-Roam, inspireret af allemandsretten i Skotland, Norge, Sverige og Estland. I Danmark (eller på dansk) har vi ikke umiddelbart nogen rum-forståelse (eller praksis), der minder om, og måske vi kunne lade os inspirere af såvel bevægelse som regler – selvom det næsten er ubegribeligt?

Elizabeth David var en engelsk kogebogsforfatter, som levede fra 1913 til 1992. Hun inspirerede briterne til at lave italiensk mad, og jeg er blevet ret nysgerrig på hendes arbejde. Sprøde salater med oliven og gedefeta, og en omelet fylder derfor min aftensmad.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12