Sacré bleu
. Optøjerne, som har opslugt Frankrig, siden en politibetjent i sidste uge skød og dræbte den 17-årige dreng Nahel, er så småt begyndt at ebbe ud. Det politiske efterspil er til gengæld kun lige begyndt. For mens præsident Emmanuel Macron forsøger at forklare, at det altså ikke var autoritært at true med at slukke for de sociale medier, synes franskmændene stadig splittede ud over alle grænser.