fw – onsdag

Under alle omstændigheder er det værd at være opmærksom på, hvilke idéer, man implicit kommer til at importere – og eksportere. Det gælder også i Danmark, hvor virksomheden RGS Nordic i årevis har hentet spildevand fuld af miljøfarlige stoffer ind fra Norge, renset det, og efterfølgende pumpet det ud i havet ved Agersø Sund. Som Oliver Stilling skrev i en ‘Kære læser’ onsdag, ligner det en temmelig idiotisk entreprise, som heldigvis står til at stoppe, efter Miljøstyrelsen har taget sagen op med EU-Kommissionens juridiske eksperter.

Også Italien har sat gang i lidt af et eksperteventyr, der ifølge landets forsvarsminister Guido Crosetto skal bringe Italiens “fortræffelighed ud til hele verden”: Et skib ladet med italienske ingredienser og traditionelle opskrifter skal sendes på verdensturné til juli. “Mon premierminister Giorgia Meloni, der står i spidsen for det postfascistiske parti Fratelli d’Italia (Italiens Brødre) forestiller sig, at hendes regerings alarmerende begrænsning af LGBTQIA+-rettigheder og anti-migrationslovgivning bliver mere appetitlig, hvis de serveres med en skål pasta?” spurgte Emilie Ewald i en gennemgang af den italienske “gastronationalisme”.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12