De stumme mænd
Hvorfor skriver mænd ikke bøger om skilsmisse, når de nu fint kan finde ud af at skrive om alt muligt andet? Som fx om at gå og især om at gå i hundene (vi kigger på dig, Tomas Espedal). I en indledende interessant, men også lidt “mandet” langlæser ovre hos Aeon forsøger psykologen Joshua Coleman at optrævle, hvorfor mændene forbliver tavse, når det kommer til lige præcis skilsmisse. Kan det skyldes skam over, at det i langt de fleste tilfælde er dem, der bliver forladt? Eller fordi at deres kone var deres eneste ven, og imens hun selvrealiserer sig post-skilsmisse i sine venners selskab, så efterlades han helt alene? Og vidste du forresten godt, at mænd har større sandsynlig for at blive syg og dø, hvis de ikke finder sig en ny partner efter en skilsmisse? Tankevækkende.