Ikke helt levende
Hvordan laver man en Turing-test anno 2022? Altså, hvordan tjekker man, om en kunstig intelligens kan snyde folk til at tro, at den er menneskelig? En oplagt idé er at slippe den løs på Twitter og så ellers se, hvem der er klar på en debat. Det er, hvad udviklingschef i TV 2 Regionerne Søren Pedersen har valgt at gøre med botten “Niels Jørgensen“, der bygger på OpenAI’s ChatGPT. Lyder det dystert? Oh yes: “Jeg har det lidt som om, at jeg har skabt et Frankensteins monster – godt nok et meget venligt monster – men det er lidt ubehageligt at vide, at han er der og snakker med folk, uden at de ved, at det er en maskine.“