Glenn og Annika ind i varmen
Gyldendal STREAM er der noget, der hedder. Det gamle forlag har dog fået den gode idé at sætte forfatteren Glenn Bech til at lave en minipodcastserie, der simpelthen hedder næsten det samme som hans seneste, meget roste bog, Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Indtil videre foreligger der tre afsnit, det seneste er med sangeren og sangskriveren Annika Aakjær om misundelse, om at bryde klasseskel og om at komme ind i varmen.