fw – mandag

Midt på ugen fik vi den så: En regering henover midten. Et misfoster eller et lille stykke danmarkshistorie, alt afhængig af øjnene, der ser. Sikkert er det dog, at rigeligt med kameler er blevet slugt undervejs. Det gælder ikke mindst i Venstre, der har haft sit hyr med at forklare, hvorfor den der uvildige advokatundersøgelse af minkskandalen alligevel ikke var så vigtig endda. Oliver Stilling behandlede løftebruddet mandag, mens vi alle ventede på, at der kom ministerbiler til forperson Jakob Ellemann-Jensen og kompagni.

Om middelklassen kommer til at blive glad for SVM-regeringen, må de varslede politiske reformer vise (hvil i fred, Store Bededag). Ser man på julekalendernes magiske univers, kunne noget dog tyde på, at vi allerede har hørt nok historier om almindelige familier, der bor i almindelige huse og tjener almindelige penge. Målt på gini-koefficienten har den økonomiske ulighed i Danmark aldrig været større, hvorfor det også er blevet et vigtigt public service-anliggende at skildre de forskellige virkeligheder, børn fejrer jul under. Xenia Heiberg Heurlin talte med lektor ved økonomisk institut på CBS Birthe Larsen om uligheden, og med instruktørerne Natasha Arthy og Poul Berg om, hvordan man formidler den.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12