fw – fredag

Som nævnt længere oppe var det på ingen måde uventet, at Liz Truss skulle ende med at forlade premierministerposten før tid. Med sine blot 45 dage ved magten er det dog ret imponerende, præcis hvor stor en fiasko Truss har været som landets leder. Alligevel står hun nu til at modtage et årligt gyldent håndtryk på 115.000 pund for sin tid på magten – upåagtet, at hun har været lige ved at kuldsejle den britiske økonomi. I en ‘Kære læser’ bemærkede jeg fredag, at Truss af samme grund er “et omvandrende bevis på, at tilværelsen er alt for kompleks til hurtige catch-all-løsninger – og på at frugten af ens arbejde ikke partout hænger sammen med den indsats, man faktisk lægger for dagen“.

Apropos hårdt arbejde (er det ikke bare smukt, hvordan alting hænger behændigt sammen?), rundede Astrid Plum fredagen af med at interviewe den iransk-svenske lyriker Athena Farrokhzad om hendes seneste værk Åsnans år, der sætter fokus på en alt for underkendt arbejdshest: Æslet. Eller skulle vi måske hellere sige “dyreverdenens proletar“? Lad os i hvert fald give de afsluttende ord til Astrid og Farrokhzad:

“At være i selskab med æslerne i Farrokhzads værk er at forstå, hvilken revolutionær kraft disse standhaftige dyr indeholder. For enten kan vi blive ved idéen om det dygtige æsel, der bider tingene i sig og ikke siger fra, men bare arbejder sig selv ihjel. Eller vi kan bide fra os og sige “fuck arbejde“ og være som “æsler, der sniger rundt om natten med tændstikker og forsøger at sabotere alting og at brænde alting itu for at afskaffe det materielle grundlag for arbejdet“. Du vælger selv.“

/David Dragsted