USA og Sydkorea test-affyrer missiler
USA og Sydkorea testaffyrer missiler. De to lande har sendt i alt fire missiler over Det Japanske Hav som modreaktion på den uanmeldte missilaffyring, Nordkorea foretog tirsdag over Japan. Et af missilerne havde dog fejl og styrtede ned kort efter affyring. Der var ingen tilskadekomne. Ifølge USA’s nationale sikkerhedsråd var opsendelsen designet til at demonstrere, at USA og dets allierede har “de militære kapaciteter klar til at reagere på provokationer fra Nord“.