Danmark og danskere
Hvem helvede stemmer på Inger Støjberg? Hvem er det, der føler, at “hun siger tingene, som det er“? Avisen Danmark har sendt reporter Emil Jørgensen ud for at finde ud af det, og han har snakket med en minkavler i Sæby, en entreprenør på Fyn, en murer i Køge og en førtidspensioneret sygeplejerske i Hadsund. “De fire personer er vidt forskellige. Den ene bor hjemme ved sine forældre i en alder af 48, den anden har lige fået lavet et snedkerkøkken til 650.000 kr. Men de har alle sammen to ting til fælles: De synes, vores land er ved at gå rabundus. Og de har tænkt sig at stemme på Danmarksdemokraterne.“