Katastrofal hjælpepakke
Når en orkan rammer, og en mindre by i USA får desperat brug for hjælp til at genopbygge, er noget af det første, den må gøre… at ringe til en god konsulent. For selvom den såkaldte Federal Emergency Agency (FEMA) officielt er sat i verden for at uddele større pengesummer ved naturkatastrofer, er den i praksis et bureaukratisk helvede. Spiller papirarbejdet ikke til punkt og prikke, er det bare ærgerligt. I værste fald kan byen tilmed risikere at skulle tilbagebetale de penge, den allerede har fået. God vejledning er derfor kostbar – og har med tiden affødt en decideret katastrofeindustri. The Verge forklarer hvordan.