Kinesisk godkendt dåselatter
Skal man se The Big Bang Theory i Kina, må man indstille sig på, at det bliver en endnu mere usjov og aparte oplevelse end normalt. Takket være en politisk beslutning fra 2014, skal amerikanske serier nemlig nærstuderes af censurmyndighederne, før de rammer de kinesiske streamingplatforme. Resultatet er, at serierne ofte sønderklippes, så referencer til bl.a. sex, LGBTQIA+-forhold og Kina-kritik helt fjernes, uden hensyn til kontinuiteten. The Pudding viser med flere gode videoeksempler, hvordan det konkret går udover den populære sitcom.