Spanien gør udvalgte togrejser gratis i efteråret
. Fra september og indtil udgangen af 2022 vil det være muligt at rejse gratis med kort- og mellemdistance-tog på de statsejede jernbaner i Spanien. Tiltaget kommer ifølge premierminister Pedro Sánchez som reaktion på de højere leveomkostninger i landet og vil blive finansieret med en øget beskatning af banker og energiselskaber, der har profiteret på rentestigninger og de voksende energipriser.