Når der går ged i høsten
Måske har du set fænomenet før? Altså en hel masse geder, der på mystisk vis har taget ophold i et træ. Naturfænomenet, som det kaldes, er blevet lidt af en turistattraktion i Marokko, men i virkeligheden er fænomenet mindre ‘naturligt’ og mere dyreplageri. National Geographic er taget til landet, der lige nu gennemgår en af landets værste tørkeperioder, og hvor det at træne geder til at stå i et træ, er blevet flere bønders eneste indtægtskilde: “’Jeg gør et stykke arbejde, og gederne gør et stykke arbejde,’ siger han. ‘De penge, vi tjener, bliver brugt til at købe mad til os alle sammen – min familie og gederne.’“