fw – onsdag
Onsdag kom så dagen, vi alle havde ventet på – eller i hvert fald dagen, 65,8 pct. af alle stemmeberettigede danskere havde ventet på. Med et flertal på omtrent to tredjedele blev det til et rungende “ja“ til at afskaffe forsvarsforbeholdet, hvilket spredte glæde i næsten samtlige partier i Folketinget. Varmeregningen på Christiansborg må næsten også have været overkommelig, for Dansk Folkepartis fortsatte nedsmeltning kan da mærkes langt udover Snapstingets grænser. Før vi overhovedet kom så langt, nåede Oliver Stilling lige at varme op i ‘Kære læser’ en sidste gang, mens den ukrainske journalist Sergej Sidorenko i et brev understregede, at valget var vores nationale ansvar.