Forrådt af håb
Det er to år siden, at George Floyd blev dræbt af en politibetjent under en brutal anholdelse i Minneapolis, Minnesota. Og to år siden, at tusindvis af demonstranter indtog gaderne i protest mod systemisk racisme og politivold, mens millioner så med fra sidelinjerne. Washington Post fotograferede nogle demonstranter i 2020. Nu har de talt med dem igen: “Jeg ville ønske vi kunne sige, at [Floyd] var en katalysator for forandring, men selv to år senere, har vi ikke set meget forandring.“
+ I New York Times når Charles M. Blow til samme nedslående konklusion: ”Jeg har lært ikke at forvente så meget af Amerika; landet har en dyb kapacitet for forandring, men kun et overfladisk ønske om det.” I en imponerende visuel artikel kortlægger han kunsten, som blev lavet på de amerikanske gader i løbet af sommeren 2020, men langsomt er forsvundet, blevet ødelagt eller malet over.