Dansk Folkeparti vil ikke stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet
Dansk Folkeparti vil ikke stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet. Det oplyser partiets forperson, Morten Messerschmidt, der til et møde hos justitsminister Mattias Tesfaye (S) har fået indsigt i de hemmelige sagsakter i sagen om mulig lækage af statshemmeligheder. Venstre, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Enhedslisten vil heller ikke stemme for at ophæve immuniteten. Det vil Socialdemokratiet, SF og Frie Grønne til gengæld. De Konservative og De Radikale har endnu ikke truffet en beslutning.