fw – fredag

Fredag greb Føljeton-praktikant Jon Kvist Sommer pennen og skrev i ‘Kære læser’ om den hungersnødskrise, krigen i Ukraine også medfører. Kort fortalt står Ukraine for en anseelig del af verdens hvedeeksport, men efter landets kornmarker er blevet forvandlet til slagmarker, stikker priserne af – og det kan mærkes i mange af verdens fattigere lande. Tiden er ikke kun til omfattende militær oprustning, den kalder også på en samlet nødhjælpsplan.

Sidst – men ikke mindst – gav Oliver Stilling den gas med en billedanalyse af fotografiet her, der viser partilederne Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Olsen Dyhr (SF), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Søren Pape Poulsen (K) i færd med at underskrive det nye “nationale kompromis“ om dansk sikkerhedspolitik. Der var nok at tage fat på: “Dyhr har foldet sine hænder i en bemærkelsesværdig position, så fingrene på en måde ligner køleren på en gammel bil eller fronten på Operaen i København. Hun ligner en længselsfuldt bedende munk, som er lige ved at græde af glæde over følelsen af guddommeligt nærvær.“

Føljetons fortsatte nærvær må du undvære indtil mandag – vi ses forhåbentlig da. /David Dragsted 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12