fw – torsdag

Ak ja, kunst er en svær størrelse. Det synes de vist også på Kunsthal Charlottenborg i København, hvor den russiske kunstner Sergej Prokofjev pludselig fik fjernet to af sine værker fra museets forårsudstilling. Prokofjev er kendt for at være eksplicit kritisk over for den russiske stat, så hvorfor skulle han nu smides under bussen? Kunsthal Charlottenborg fik hurtigt trukket i land igen, men som Asta Kongsted torsdag skrev, viser situationen meget godt, at “kunst er, i modsætning til vodka, ikke bare en vare, der kan rives af hylden uagtet dets indhold“. Det må kulturinstitutioner vel om noget vide – upåagtet hvad kulturministeren kommer med af vævende anbefalinger.

På analysepladsen bragte vi en smagsprøve fra vores nyhedsbrev Sportshjerne, forfattet af journalist og idéhistoriker Oscar Rothstein. I anledning af sagen om Manchester United-spilleren Mason Greenwood – som er gået fra “poster boy til paria“ efter en række alvorlige anklager om vold og seksuelle overgreb begået mod kæresten Harriet Robson – så Oscar nærmere på fodboldens utallige problemer med nedtyssede overgrebssager. Som den franske freelancejournalist Romain Molina flittigt har afdækket, findes råddenskaben nemlig i elitemiljøer verden over.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12