En kønnet slagside
Det er under et år siden, at britiske Sarah Everard gik alene hjemad og aldrig nåede frem. Som vi skriver i dagens ‘Kære Læser’, har Danmark lige nu sit eget #TextMeWhenYouGetHome-øjeblik i kølvandet på drabet af den 22-årige sygeplejerskestuderende Mia Skadhauge Stevn. Direktør for museet KØN, Julie Rokkjær Birch, skrev sidste år en tekst, der forklarer bevægelsen bag hashtagget: “Lad os droppe kønskampen men anskue volden som det, den er: et problem med en klart kønnet slagside. Det er et problem for os alle, og det er et problem, som vi i fællesskab skal i gang med at løse. Nu.“ Den er desværre stadig aktuel.