Tunesiens præsident vil opløse landets øverste retlige råd
. Det meddelte præsident Kais Saied lørdag. Rådet er det organ, der beskæftiger sig med domstolenes uafhængighed, og den tunesiske dommersammenslutning kritiserede derfor søndag præsidenten for at forsøge at undergrave retsvæsenet. De kaldte samtidig præsidentens trussel for et farligt og hidtil uset skridt væk fra de fremskridt, der er sket i det nordafrikanske land.