fw – fredag

Sejre bliver der også nok af, hvis Fifa-præsident Gianni Infantino får held med sit storstilede projekt om at afvikle fodbold-VM hvert andet år. I hvert fald hvis man skal tro Infantino selv. Ved et møde i Europarådet tidligere på ugen, havde Fifa-præsidenten endda frækheden til at foreslå, at et hyppigere forekommende VM vil resultere i færre drukneulykker i Middelhavet. Som jeg skrev i fredagens ‘Kære læser’, er Infantinos forskruede logik dog vist mest et udtryk for Fifas skruppelløse grådighed. Havde man virkelig placeret VM i Qatar, hvis man kerer sig om menneskeliv?

Slutteligt så Asta Kongsted nærmere på Disney (musen Kina ikke vil lege med), der så gerne vil være woke, men stadig synes at kløjes i forsøgene. I den kommende live action-genindspilning af Snehvide og de syv dværge, har man eksempelvis fundet plads til den latinamerikanske skuespiller Rachel Zegler i hovedrollen, men som Game of Thrones-skuespilleren Peter Dinklage udtrykker det: ”I er progressive det ene sted, men I laver stadig en fucking tilbageskuende historie om syv dværge, der bor i en hule. Hvad fuck laver I, mand?“ Ja, hvad fuck laver Disney – og hvad bliver det næste ikke, som underholdningsgiganten finder på? Asta havde nogle friske bud. /David Dragsted 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12