fw – torsdag
Facebook-stifter Mark Zuckerberg annoncerede torsdag, at Facebook skifter navn til Meta. Det er dog ikke det sociale medie, men snarere firmaet bag, der fremover vil bære det nye navn. “I dag bliver vi set som en social medie-virksomhed, men i vores DNA er vi en virksomhed, der fremstiller teknologi, der kan forene mennesker,“ lød Zuckerbergs forklaring. Kritikere har dog påpeget, at navneskiftet også skal ses i lyset af de mange møgsager, Facebook har kæmpet med på det seneste. Dem skrev David Dragsted lidt om i en nyhedsanalyse tirsdag.