Senatoren og kulindustrien
I vores ‘Kære læser’ mandag nævnte vi Joe Manchin, den demokratiske senator som nærmest egenhændigt har sat en kæp i hjulet for præsident Joe Bidens relativt ambitiøse grønne klimaplan til 150 mia. dollars. Joe Manchin er støttet i hoved og røv af kulindustrien. Klimajournalisten Emily Atkin skriver mere om problemerne med Manchin i seneste udgave af sit glimrende nyhedsbrev Heated.
+ Og mere Manchin i The Intercept: “Mens Joe Manchins stjerne steg i West Virginia, kulegravede FBI og skattevæsenet hans nærmest allierede.”
++ God og (skræmmende) overbliksartikel i The Guardian forud for klimatopmødet COP26: “Jorden er allerede ved at blive ubeboelig. Vil verdens regeringer agere, så katastrofen ikke udvikler sig?”