Buzzfedd og Trump
Jonathan Peretti er et andet barn af Silicon Valley. Han stiftede sammen med Adriana Huffington Huffington Post, og da han havde fået styr på teknikken på det, der skulle blive til USA’s største nyhedssite, lavede han med venstre hånd Buzzfeed – det nok mest virale site på internettet. Peretti er et af den slags mennesker, der har en let gang på jorden. Det er, som om det meste lykkes for ham, helt uden at han skal anstrenge sig.
Men nu har Peretti alligevel meldt sig ind i kampen, der hvor det kan komme til at gøre ondt. Han har trukket Buzzfeed ud af en annonceaftale med Det Republikanske Parti i protest mod Donald Trumps retorik over for mexicanere, handikappede, muslimer (tilføj selv flere minoritetsgrupper). ”Vi reklamerer ikke for cigaretter, for de er skadelige og ødelægger dit helbred, og af samme årsag vil vi ikke reklamere for Trump.” Den attitude har i første omgang kostet Buzzfeed 10 millioner kroner.