De gakkede, ødelæggende huspriser
Enhver kan se det: Boligpriserne skaber en skævvridning i landets største byer. Almindelige mennesker med en almindelig indkomst har ikke råd til at købe – endsige leje – en lejlighed med plads til familien. ”Vi skal have flere betalbare boliger – almene boliger, ejerboliger og gerne en ny type andelslejligheder. Men: Det kræver mindre marked og mere offentlig regulering,” skriver journalist og forfatter Lars Olsen i en kommentar i Altinget. Lad det være en anbefaling til at dykke ned i hans (og flere andres) glimrende bog Rige børn leger bedst (2021), som giver et signalement af det danske klassesamfund.