Regeringen vil lave nationalt netværk af naturstier
. Statsminister Mette Frederiksen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) præsenterede torsdag planerne for en alternativ Margueritrute, der kan opleves på cykel eller til fods. Under navnet ’Danmarks naturstier – en omvej værd’ skal ruter og stier på tværs af landet bindes sammen til et nyt, naturskønt netværk. Projektet ventes at have en fireårig udviklingsfase med et årligt budget på fem mio. kr.