Mundbindskrav fjernes i offentlig transport
. Fra på lørdag vil der ikke længere være krav om at bære mundbind, når man står op i bus, tog, metro eller på færgen. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse. Mundbindskravet skulle oprindeligt være ophævet 1. september, men droppes allerede nu, efter Sundhedsstyrelsen har fjernet anbefalingen om, at folk holder en meters afstand i det offentlige rum.