Aftale om afghanske medarbejdere på plads
. Et bredt flertal i Folketinget nåede onsdag til enighed om, at afghanske ansatte på den danske ambassade i Kabul vil blive tilbudt evakuering til Danmark. Aftalen omfatter også tidligere medarbejdere, som har været ansat på ambassaden eller i Forsvaret de sidste to år, foruden deres nærmeste familie. I første omgang vil evakuerede medarbejdere få to års midlertidigt ophold i Danmark.