Stik imod forventningerne
Åh, AstraZeneca. Det var oprindeligt så opløftende, da Oxford University gik sammen med den engelsk-svenske medicinalgigant om at distribuere en af verdens første vacciner mod Covid-19. AstraZeneca-vaccinen skulle være den redningskrans, hele verden havde sukket efter. Ikke nok med at vaccinen var effektiv og nem at bruge, så var den også billig sammenlignet med pendanterne fra Moderne og Pfizer. Snart begyndte alting dog at gå galt. Først kunne AstraZeneca ikke følge med efterspørgslen til EU’s store frustration. Dernæst fik frygten for det sjældne VITT-syndrom flere lande (herunder Danmark) til at genoverveje brugen af vaccinen. Nu risikerer AstraZeneca at blive degraderet til en andenrangsvaccine – og det er bl.a. dårligt nyt for Afrika. Politico opridser den uventede tragedie.