Ærbødigst, advokaten fra helvede

Kancellisprog har så vidt vides og med forbehold for (i ond tro) at have misforstået den givne situation med henblik på at understrege en pointe via aldeles kludrede og svært læsbare sætningskonstruktioner, jf. igangværende ditto, har vist aldrig været nogens kop te. Men dermed ikke sagt, at genren ikke stadig kan rumme sin egen poesi. Se blot mod Indien, hvor embedsfolk og jurister har gjort en dyd ud af den esoteriske kommunikationsform. Hvis man alligevel skal skrive volapyk, kan man jo lige så godt gå planken ud.