Hjælp – min bil skal opdateres
Nye biler er blevet forvandlet til avancerede computere på hjul. Flere millioner linjer kode skal skrives, førend bilen overhovedet er køreklar. Faktisk spiller mekanikken efterhånden andenviolin til al den skjulte software, der skal gøre bilen sikker, få GPS’en på rette spor og gøre køreoplevelsen behagelig. Udviklingen stiller ikke bare nye krav til producenterne. Den gør også simple reparationer såsom udskiftning af en vinduesvisker til kostbare, kirurgiske indgreb. Ingeniør-fagbladet IEE Spectrum retter et nørdet blik mod teknologien, der er ved at æde bilerne op indefra.