Ny sommerhjælpepakke på plads
. Et bredt flertal i Folketinget blev natten til onsdag enige om at afsætte 1,65 mia. kr. til en såkaldt sommer- og erhvervspakke, der bl.a. skal give en saltvandsindsprøjtning til turistindustrien og kulturlivet. Samtidig er det blevet aftalt, at de generelle coronahjælpepakker stopper 1. juli. Pakkerne vil blive erstattet af nye ordninger, der primært skal hjælpe udsatte virksomheder.