Pfizer leverer ekstra doser i andet kvartal
Pfizer/BioNTech leverer ekstra doser i andet kvartal. Medicinalselskaberne meddeler, at EU-landene vil modtage yderligere 50 mio. vaccinedoser inden sommerferien. Af de ekstra doser vil godt 650.000 gå til Danmark, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Ifølge den opdaterede vaccinationsplan vil alle over 16 år være færdigvaccinerede i første uge af august. Planen tager dog endnu ikke højde for den nye Pfizer/BioNTech-leverance.