Norge klar med genåbningsplan
. Statsminister Erna Solberg fortalte onsdag om landets kommende genåbning. Uden at fastsætte nogen datoer forklarede Solberg, at samfundet vil slå dørene op i fire trin med mindst tre ugers mellemrum. Første trin vil blandt andet gøre det muligt for op til 100 personer at mødes til indendørs kultur- og idrætsarrangementer, mens andet trin vil indebære yderligere fysisk undervisning på universiteter og højskoler.