Hverdagens superhelte
Dokumentarist Alexander Stockton har fået to intensivsygeplejersker på et hospital i Phoenix, USA, til at bære et kamera, mens de behandler dødeligt syge COVID-19-patienter. Det er der kommet en chokerende, 15-minutter lang dokumentar ud af, der viser pandemiens konsekvenser bag lukkede døre. Og det er selvsagt ikke for sarte sjæle.
+ Nu vi er ved rystende dokumentarer, der kan ses kvit og frit på YouTube: Den små-legendariske BBC-dokumentarist Adam Curtis har produceret en ny film i tre dele, der sætter individualismens tidsalder under lup. Den er lidt rodet, men også ret tankevækkende.