Et indigneret grin
”Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus Rædsomt, og Qvaler i tusinde Tal Achaierne voldte”. Ja, der var lige ved at gå Illiaden i den, da komiker og tv-vært Stephen Colbert skulle levere sin første åbningsmonolog i The Late Show efter angrebet på den amerikanske kongres. For lad os bare sige, at en yderst arrig Colbert havde fået nok. I 14 stive minutter revser han republikanerne, Fox News og alle andre, der tidligere har bakket Trump op. Det er ret seværdigt.
+ For en mere nøgtern gennemgang af angrebet var torsdagens udgave af New York Times-podcasten The Daily sublim.