Facebook i Indien
De store tech-firmaer skal ikke regne med evig dominans: I Kina er Facebook forbudt og i verdens næststørste befolkning, Indien, har Mark Zuckerbergs imperium mere end vanskeligt ved at fænge an blandt en kritisk befolkning. Rahul Bhatia har skrevet et fascinerende journalistisk essay om Facebooks genvordigheder med at etablere sig i verdens største demokrati – som er præget af såvel strømsvigt som et elektrisk civilsamfund.
På papiret lød tilbuddet ellers attraktivt: Facebook tilbød folk i Indien – og efterhånden også 39 andre fattigere lande – gratis adgang til nettet. Og dermed var papiret ikke længere meget værd, for tjenesten Internet.org med såkaldt ‘Free Basics’ giver kun adgang til nogle få websites med Facebook i centrum. Og nok er inderne fattige, men dumme er de altså ikke.