Rødbyhavn har personlighed!
Christopher Nolans nye storfilm Tenet er for længst blevet udpeget som biografernes redningskrans og har efter premieren skabt ikke så lidt debat om, hvorvidt den er et mesterværk eller ej. Vi har ikke selv set den endnu (vi skal lige tage os sammen), men har da fået lidt mere blod på tanden efter at have læst Soundvenues anmeldelse af Rødbyhavns rolle. For ja, dele af Tenet er simpelthen skudt på Lolland, og for det kvitteres der naturligvis med seks stjerner og det sensationelle budskab at ”Rødbyhavn har personlighed!”. Man skal jo nødigt glemme den danske vinkel.